torsdag den 23. august 2007

13. indlæg nu med evaluering

Generelt vil jeg sige at det har været spændende og lærerigt, men jeg har nogle kritikpunkter til forløbet: der har været for lidt tid til (nogle af) opgaverne - ihvertfald for os der er web.2-novicer. 14 dage til hver opgave havde været bedre, og så skulle forløbet ikke gå ind over en sommerferie. Det har ihvertfald slået min rytme itu. Og så vil jeg heller ikke høre om hvor nemt det er - nej det er det altså ikke for alle. Vi har helt klart forskellige forudsætninger for at deltage.
Men formen med fri leg i eget tempo er fin.
Jeg har dog fået mange smagsprøver på nettets muligheder, og det har været rigtig godt. Min psykologiske modstand mod det ukendte er blevet minimeret.
Det har ikke været alt, jeg umiddelbart kunne se den faglige relevans i, og meget vil jeg heller ikke bruge fremover. Sjovest var nok musik- og billeddelen, og så tror jeg også man kunne blive lidt afhængig af at blogge, hvis man godt kan li' at skrive. Men jeg vil nu alligevel lukke min blog efter det her, for jeg synes der er for meget privat ævl på nettet (her taler jeg ikke om mine interessante kolleger i KKB).
I stedet for at falde i svime over alle de nye teknologiske muligheder, synes jeg også lige man skal se tingene i et større perspektiv engang imellem, og tænke på, hvad det er for et samfund, vi er på vej mod. Det er for mig det rigtig interessante, og det skal så være min udgangsbøn for denne gang.
P.S. Tak til dem der har knoklet med 23ting og oplyst os andre en smule.

12. indlæg og en lille biblioteks-rap

Video Sliders Library Rap - Sliders, Library, Rap, épisode, Série - Dailymotion Del Videoer Med Andre

Typisk mig - her i 11. time får jeg endelig skrevet de sidste kommentarer i min blog. Jeg gik totalt i stå i sommerferien, men ville jo gerne gå hele vejen. Det når jeg dog ikke.
Ting nr. 20 om podcast har for mig, der aldrig har ejet en MP3-afspiller, været (for) stor en mundfuld. Har været inde og lytte på podhead, men at få musik og feeds ind på mp3-afspilleren må vente på kvalificeret hjælp. Beklager, men Bentes vejledninger har generelt ikke været til megen hjælp - de har snarere fået mig til at rive mig i håret af frustration over, at jeg ikke forstod dem.
Ting nr. 21 var lidt nemmere, da jeg ikke har oprettet mig nogen steder, men blot set på videoer, og det er jo meget sjovt.
Ting nr. 22 springer jeg altså over, for jeg ejer ikke et headset, og jeg synes jo egl. også jeg lige må have lavet nr. 20 først, så...